Da skolen blev sat i system. 1850-1920 handler om en brydningstid, hvor der gradvist kom mere statslig kontrol med skolerne, men hvor det nye demokrati samtidig gav lokale beslutningstagere storre indflydelse. Med den kraftige befolkningstilv Aekst skulle der skaffes undervisning til stadig flere born, is Aer i byerne, og det gav kvinderne nye muligheder for at fa fodf Aeste som l Aererinder, alt imens nye skolebygninger blev opfort, og argangsdelte klasser blev almindelige. Pa landet var forandringerne mindre synlige, men herfra udgik st Aerke bev Aegelser, der ogsa kom til at pr Aege skolen. Kristen og national v Aekkelse gik hand i hand, nye friskoler blev oprettet, og dansk blev et rigtigt skolefag. Nyp Aedagogiske stromninger, som ville s Aette barnet i centrum, spirede frem, og nye eksperter var med til at s Aette fokus pa skolebarnets krop og hygiejne. Ved periodens slutning var der fortsat forskellige skoleformer, men ideen om en f Aelles folkeskole havde faet stigende betydning. Grundskolen var blevet en uomg Aengelig del af ethvert barns liv og en af demokratiets og nationalstatens b Aerende sojler.